Transportens Udviklingsfond

Vi arbejder for at fremtidssikre godstransporten i Danmark.

Det gør vi ved at iværksætte initiativer og støtte gode idéer, der udvikler branchen og viser dens værdi. Og ved at fremme og udvikle uddannelser til transportbranchen.

Vi ønsker at skabe en attraktiv fremtid for medarbejdere og virksomheder på det organiserede arbejdsmarked i den danske godstransportbranche.

Fondens Projekter

Undervisningsprojekter

Det største undervisnings-spil udviklet i Danmark. Byg dit eget virtuelle vognmandsfirma og få indblik i chaufførens hverdag med Danmarks største computerspil til uddannelsesbrug. Med en udviklingspris på syv millioner kroner var Cargo Dynasty danmarkshistoriens mest ambitiøse computerspil til undervisningsbrug.

Ordblindeprojekter

Hvad ville du gøre, hvis du ikke kunne læse en e-mail fra din arbejdsgiver? Eller hvis en simpel sms fra en kunde strengt taget lige så godt, kunne have været på oldgræsk? Rigtig mange danske chauffører har så store læsevanskeligheder, at de i årevis – ja, for nogles vedkommende i årtier – har betegnet sig selv som ordblinde. Og det er et réelt handikap i dagens Danmark. Både for arbejdsgiver og arbejdstager.

Sundhedsprojekter

Vidste du, at sund kost kan redde liv på landevejene? Transportens Udviklingsfond har siden 2005 gennemført adskillige sundhedsprojekter og undersøgelser af chaufførers sundhed. Resultaterne taler for sig selv.

Job i transport-kampagnen

Godstransportbranchen binder landet sammen, sørger for varer på hylderne og skaber vækst i samfundet. Jobbet som chauffør rummer ansvar, frihed og karrieremuligheder. Men de positive historier om branchen bliver ofte overskygget af fordomme. Det betyder, at erhvervet har fået et tiltagende dårligt omdømme, der gør det svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

30 år med udvikling og uddannelse

Transportens Udviklingsfond har siden 1989 søsat initiativer, der skal fremtidssikre godstransporten i Danmark.

I 2019 kunne Transportens Udviklingsfond fejre 30-års jubilæum, og det blev anledning til at se tilbage på de mange projekter, fonden har etableret gennem tiden.

Det er blandt andet blevet til udvikling af apps, uddannelsesprogrammer og sundhedsprojekter, der alt sammen har været til gavn for branchen.

Læs Jubilæumsskriftet her

tom-sidst