Roadshow på skoleturné

Siden 2016 har en specialbygget kæmpetruck turneret skoler over hele Danmark. I målet om at gøre flere unge nysgerrige på jobbet som chauffør bliver eleverne inviteret ud af klasselokalet og ind i trucken.

Her kan eleverne prøve kræfter med chaufførjobbet og få viden om mulighederne bag rattet. Mere end 700 skoler og 50.000 elever har nu haft den store Mercedes-truck på besøg – og den er altid klar til at byde flere elever velkommen.

En anderledes oplevelse

Det landsdækkende Roadshow besøger både folkeskoler, efterskoler, produktionsskoler og erhvervsskoler. Den specialbyggede kæmpetruck er indrettet som et klasselokale med indbygget lastbilsimulator. Ud over at prøve den populære simulator, kan eleverne få en snak med unge chauffører om deres vej til førerhuset.

Chaufførerne svarer på spørgsmål og giver eleverne en førstehåndsberetning om et job i transport. Der er desuden quizzer og øvrig information, som skal være med til at gøre op med fordommene og vise mulighederne i chaufførfaget.

Skal roadshowet komme forbi din skole?

Kontakt

Magnus Købke
Projektchef, Transportens Udviklingsfond
Telefon: 22 61 59 60
Mail: mk@tu.dk

Se, hvordan det ser ud, når kæmpe-trucken besøger en skole:

Tillad marketing-cookies for at se videoen

Vi har virkelig gode erfaringer med at komme ud med trucken. Eleverne synes, at det er en sjov og spændende måde at få kendskab til en branche på. Vi tager eleverne ud af klasselokalet og giver dem mulighed for at komme ind i førerhuset og prøve en tur i lastbilen. Det øger kendskabet til transportbranchen – også for dem, der allerede er afklaret med, hvad de skal efter 9.-10.klasse

Magnus Købke
Projektchef for Transportens Udviklingsfond og kører rundt til skolerne med lastbilen

Flere kvinder i Førersædet

Når den store truck turnerer skolerne, har den et helt særligt budskab med til de unge piger: Der skal flere kvinder i førersædet. I Danmark er det nemlig kun 2 ud af 100 lastbiler, der føres af en kvinde. Men chaufførjobbet er velegnet til kvinder – de kvinder, der arbejder inden for godstransport, betegner det som et arbejde, der passer til deres fysik og øvrige liv.

Baggrund for Roadshowet

Baggrunden for roadshowet er mangel på arbejdskraft i transportbranchen. Om blot få år bliver der således brug for op imod 2.500 nye chauffører, og derfor har 3F, ATL og DTL-A siden august 2015 kørt image- og rekrutteringskampagnen ”Job i transport”, som roadshowet er en del af.

Læs mere om Job i transport-kampagnen